Forbedringsteamet understøtter sygehusets arbejde med at lede forbedringer og skabe en forbedringskultur, hvor løbende forbedringer er en naturlig del af arbejdet i hverdagen. Teamets arbejde tager udgangspunkt i Den Syddanske Forbedringsmodel. Teamets overordnede arbejdsområder er:

Undervisning i Forbedringsledelse

Vi uddanner ledere til at lede forbedringer inden for egen afdeling / afsnit gennem undervisning og træning i forbedrings- og ledelsesredskaber.

Gennemførelse af forbedringsworkshops

Vi sikrer optimal planlægning af workshops, herunder dataindsamling og fastlæggelse af klare mål.  Vi leder workshoppen i workshopugen og understøtter afdelingen i at fastholde forbedringerne efter workshoppen.

Facilitering af mindre lokale forbedringsforløb i afdelingerne

Vi tilpasser og faciliterer forbedringsforløb fra kortlægning og analysering af værdistrømme og arbejdsgange, til idégenerering, afprøvning og implementering af forbedringstiltag.

Sparring i forhold til afdelingernes forbedringsarbejde

Vi bistår afdelingerne med sparring i forhold til forbedringsarbejde generelt set.

Der er ansat 4 forbedringskonsulenter i teamet.