Direktionssekretariatets hovedopgave er at planlægge og koordinere al form for mødeaktivitet, kalenderstyring og rejseaktiviteter for Direktionen.

Herudover håndterer sekretariatet sygehusets hovedmail, telefonbetjening, journalisering og planlægning af eksterne besøg på sygehuset.

Desuden står sekretariatet for sagsbehandling af invitationer fra medicinalindustrien, borgerklager, klager fra Styrelsen for Patientklager, patienterstatningssager og sager om aktindsigt.

Direktionssekretariatet sekretariatsbetjener i forhold til Direktionsmøder, som afholdes hver 14. dag.

Desuden afholder Direktionen en række møder med afdelingsledelserne. Sekretariatet er tovholder i forbindelse med planlægningen af de månedlige afdelingsledelsesmøder, og hver 2. måned afholdes temamøder med afdelingsledelser, funktionsledere, forskningsledere og professorer.

Direktionssekretariatet er desuden sekretariat for Fælles MED-Udvalget (FMU) samt Klinisk Etisk Komité.

Mail til Direktionssekretariatet: svs@rsyd.dk Tlf.: 79 18 20 34.