På Esbjerg og Grindsted Sygehus arbejder vi med at inddrage civilsamfund og frivillighed til gavn for vores patienter.

På sygehuset er ansat en Frivillighedskoordinator, som med udgangspunkt i Region Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab, understøtter udviklingen og forankringen af frivilligtilbud lokalt på sygehuset. Sygehuset samarbejder mere flere foreninger og organisationer, som på unik vis bidrager med støtte til sygehusets patienter både under og efter en indlæggelse.

Region Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab er rammesat af fem overordnede principper:

  • Det er attraktivt at være frivillig i Region Syddanmark
  • Vores kultur er præget af engagement og naturlighed, når det gælder frivillighed
  • Frivillighed har mange former
  • Frivillighed bevæger sig frit på tværs af region og kommuner
  • Frivillighed bidrager til lighed i sundhed

På Esbjerg og Grindsted Sygehus har vi endvidere et særligt fokus på at inddrage patienter og pårørende i forandringsprocesser. Vi har derfor nedsat et frivilligt Patient-og pårørendepanel, hvorfra det er muligt, at præge Esbjerg og Grindsted Sygehus med udgangspunkt i dét, der skaber værdi og kvalitet for denne målgruppe.

Ved interesse og/eller behov for sparring er du velkommen til at kontakte Frivillighedskoordinator Katrine Østergaard Kledal på mail: Katrine.Ostergaard.Kledal@rsyd.dk, eller tlf.: 2420 4273.